Navnet er Island, James Bond Island

Puha, saa tideligt har vi ikke vaeret oppe siden Danmark. Uret ringede klokken 06:15, for vi skulle spise morgenmad, finde en longtail-baad, blive enige om prisen (det tog 15 minutter) og sejle i 20 minutter, foer vi blev samlet op i Ao Nang allerede 08:15.
Vi kom kun 5 minutter for sent, og det er langt under det acceptable i dette land. Saa med minibus i 1,5 time foer vi kom til Suwanguha templet, hvor der var en masse mak-aber vi kunne fodre. Op i bussen igen, og afsted til et faerge-leje hvor vi alle blev udstyrede med redningsvest. Vi sejlede med kaempe-lonngtail baad gennem mangrove-skov ud til en stor flydende reception. Her blev vi parvis placeret I havkanoer, og hver kano var udstyret med en Thai der roede ... det var rigtigt fedt. Vi blev roet rundt langs kysten, og saa grotter der er utilgaengelige naar det er hoejvande, og vi saa smaa fisk med ben til at gaa paa som boede i mangrove skoven ... og alt imens kunne vi bare ligge og slappe af. Efter en times tid var vi tilbage ved den flydende reception, og sejlede videre med longtail til James Bond Island.
Lidt opreklameret og fyldt med turister, men saa har vi proevet det. Efter James Bond Island, skulle vi med longtail til Panyee Island, som er en muslimsk fiskerby paa paele. Desvaerre havde vi motorstop paa vejen, saa vi drev rundt i 45 minutter mens de proevde at starte med startkabler fra andre lontailbaade. Til sidst lykkedes det, og vi kunne komme ud til fiskerlandsbyen og faa en velfortjent frokost.

Desvaerre var det vist her Lone fik en mindre maveforgiftning, men det vil jeg ikke bore i her. Tilbage til faergelejet og turbussen, og 1,5 time til Ao nang med fuld knald paa Jakobs gameboy mens Daniel fik sig en skraber. Vel hjemme paa Railay, fik vi aftensmad paa en strand-restaurant og gik traette og fulde af oplevelser i seng og sov dybt ... lige indtil mors mave begyndte at rumle!!